Seminar om Fremtidens storme i et foranderligt klima. Hvad er den perfekte storm?

Invitation til
Fremtidens storme i et foranderligt klima:
Hvad er den perfekte storm?

Danmark står over for en ny æra af klimarelaterede risici – ikke mindst når det gælder vindens kraft og de deciderede stormskader, som allerede nu udfordrer vores bygninger, infrastruktur, byernes liv og planlægningspraksis.

Dette arrangement har ikke fokus på stormfloder, men på de direkte påvirkninger af kraftig vind – fra nedbrudte tagkonstruktioner til belastninger på facader og bygningskomponenter. Hvordan håndterer vi et skiftende vindklima, hvor historiske data ikke længere rækker? Hvad ved vi i dag – og hvad skal vi vide i morgen – for at sikre det byggede miljø, økonomien og byernes liv?

Med afsæt i projektet 'Metoder til klimatilpasning af det byggede miljø' og med støtte fra Realdania og Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI - inviterer Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, DTU og DMI til et halvdagsarrangement med fokus på vindklimaets betydning for klimatilpasning, samt hvad der kræves af nye metoder, samarbejder og reguleringer for at imødegå fremtidens 'perfekte storme‘.

Tid og sted: d. 10. november 2025, kl. 12-16 i Den Sorte Diamant

Vi glæder os til at se dig!

Billede viser Nyhavn i København med skriften invitation til seminar om fremtidens storme

Program

 

Kontaktpersoner
NBI: Jens Hesselbjerg Christensen hesselbjerg@nbi.ku.dk og/eller DMI: Julie A. Stensballe, juls@dmi.dk

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 10. november 2025 kl. 12:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 23:00

Sted Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K

Arrangør

DMI
Tlf. +45 40214816
Klimaatlas@dmi.dk

Hop til start tilmelding